Hjem

Seneste smiley-rapport

Velkommen til Alt Godt fra Haven.

Her finder du

  • Historier om at flytte på landet
  • Kaninkød mm fra landbohaven på Stevns

Vores produkter kan bestilles af private gennem REKO-ring Køge på facebook.

Vi leverer også direkte fra  gården til restauranter efter aftale.

Alt Godt fra Haven er primærproducenter af Stevnskaniner. Vores dyr får det bedste liv, som tænkes kan i det fri med masser af groft og grønt fra egen eng på menuen. Vi slagter selv i eget godkendt detailslagterum.

Formål

Hvorfor?

Fordi mad produceret med kærlighed til kloden smager bedre.

Og fordi vi kan lide ordentligt kød. Ordentligt kød er kaniner, med frihed til at hoppe, gumpe og gumle gulerødder indtil de havner i fryseren.

Ordentligt kød er grise med ret til at rode rundt under træer og spise nedfaldsæbler. Og ordentligt kød er snadrende ænder i egen sø.

Om os

                       

 

Fra akademiker til bonderøv

Vi er Lisa og Claus, to halvgamle drømmere, der længe drømte om et andet liv. Nu har vi taget springet. Lisa har sagt sit konsulentjob op og helliget sig livet som bonderøv i vandkanten, mens Claus tager lidt flere runder i hamsterhjulet for at sikre eksistensgrundlaget, mens projekt bonderøv starter op.

Vi lover at dokumentere ærligt og redeligt både sejre og sorger her på siden.

Med tiden vil vi faldbyde kød og æg fra frie ænder, høns, kaniner og grise. Grøntsager fra skovhaven og lidt B&B bliver det nok også til, hvis kræfterne rækker.

Velkommen til Alt Godt fra Haven.

     

Se mere om vores faglige baggrund her

Blog

Breaking: Kaniner kan luge

Gartnerens værste mareridt må være at se 14 kaninunger på fri fod i grøntsagsbedet. I løbet af nul-komma-fem er alt fra sommergulerødder til fennikel raseret. Men mod alle odds er der en fordel ved at slippe de langørede løs på grøntsagerne. For kaniner kan luge. Det vender vi tilbage til. Først gjorde det bare ondt …

Kontakt

 

Lisa og Claus Bjørnlund Strandmark

Frøslev Bygade 2, Frøslev

4660 Store Heddinge

email: lisa@altgodtfrahaven.dk

telefon: 6146 2164