Tanker fra en hjemmeslagters debut

Nå, har du så slagtet ænderne? Hver mandag spørger kollegerne interesseret og hver gang lyder svaret … Næste weekend. Nu er der kun en uge til jul og ingen vej udenom. Øksen og knivene slibes.

En smuk dag at dø med lav sol over snedrysset landskab. De tillidsfulde ænder hilser på manden med øksen. Sammen vralter de  intetanende ind til den sidste morgenmad i det gamle hønsehus. Så går lugen til omverden ned. Enhver flugtvej er afskåret for Andy og Anders.

Rolig hjerte. Min puls er vel på niveau med  ‘jegnårdetikke – børnehaven lukker om 5 minutter og DSB har aflyst alle tog” , men ænderne må ikke mærke noget. Langsomt nærmer jeg mig Andy med et beroligende gok-gok-gok, lægger en rystende hånd på hans ryg og skovler ham kvikt op i favnen. Over til øksemanden med dig, ud af døren og chop-chop! Anders får samme tur. Det hele er overstået på mindre end 5 minutter.

Det værste er overstået

Andrea og André ser skævt på mig. Hvor blev de andre ænder mon af? Så pudser de fjer en stund og nupper en omgang mere ved ædetruget.

Med hensyn til ædelse. Nogen mener, at mennesker slet ikke bør spise kød. Eller animalske produkter overhovedet.

“Der er så utrolig meget lidelse i et glas mælk”

Sådan lød det fra buddistmunk og ph.d Matthieu Richard  i Politiken sidste weekend. Det er umoralsk at forvolde andre sansende væsener  lidelse og smerte, når vi ikke behøver at spise kød, mener han.

Meget at forholde sig til i de udtalelser. Jeg vil begrænse mig til udtrykket ‘sansende væsener’?

Kan planter sanse? Planter reagerer på mange påvirkninger. De kan i den grad  reagere på temperatur, kemiske signaler, tyngdekraft, lys – ja sågar berøring for nogle planters vedkommende. Der er planter som kommunikerer med insekter via luftbårne stoffer, feromoner, og tilkalder hjælp, når nogen gnaver i dem. Tænk. Planter kan råbe om hjælp – vi kan bare ikke høre det. Så hvor meget lider en gulerod, der bliver trukket op af jorden. Ingen ved det.

Bottom line. Mennesker er nødt til at slå dyr og /eller planter ihjel for selv at leve. Get over it. Hovedsagen må være, at gøre det så ordentligt som muligt. Når det er sagt, er der unægteligt flere følelser forbundet med at aflive dyr, selvfølgelig fordi vi spejler os i organismer, der ligner os, og med et nervesystem som vores.

Efter den første angst og bæven kom stoltheden og senere stille andagt. Må det aldrig, aldrig nogensinde blive rutine at tage livet af et væsen, jeg har set i øjnene og draget omsorg for igennem flere måneder.

Stille frost er det helt rigtige slagtevejr

Mine fingre ved instinktivt, hvordan et stykke fjerkræ skal plukkes, så dunene danser som nysne i luften. Men der er jo også generationer af bondekoner i slægten før mig. Fuglene skal renses for indvolde. Helst uden at der går hul på tarme, galdeblære og den slags. Gør-det-selv videoerne er atter en gave for nybegynderen og muskelhukommelsen fra studietidens dissektionskurser hjælper også til.

Det gik. Indrømmet , ikke uden skønhedsfejl. Maveskindet revnede lidt – vinger og gump blev måske noget skamklippet .  Så håndværket er ikke helt på plads endnu.  Men døden kom værdigt og smertefrit til Andy og Anders. Heraf stoltheden.

Efter plukning men før rensning

One Reply to “Tanker fra en hjemmeslagters debut”

Lukket for kommentarer.