Nytår på hospital med chokoladeforgiftning

“Hov. Var der ikke en halv æske chokolade tilbage lige før?”

Nytårsaften skulle være forløbet heeelt stille og roligt i år. Vi har jo lige fået ansvaret  for de nye avlskaniner. Og så er der bamsen Clinton at tænke på.  Han er en majestætisk berner sennen på 47 kg, der yder sit væsentlige bidrag til Alt Godt fra Haven som effektiv vagthund.  Med myndig gøen sætter han sig gevaldigt  i respekt overfor skumle personager (undskyld avisbud), der formaster sig til at træde ind på matriklen.

Bare ikke når det tordner og brager udenfor.  Så bliver Clinton, der naturligvis er opkaldt efter Hillary, reduceret til en nervebetonet og meget, meget tung skødehund.

Derfor drak vi os ikke i hegnet nytårsnat, men  nød lidt lækker mad, og chokolade skulle vi da også have. Og jeg sværger. Vi var kun ude i kaninstalden i 5 minutter, hvorefter chokoladeæsken på sofabordet med mindst 150 gram fyldte godbidder var ryddet.

Mørk chokolade indeholder theobromin, der i store doser kan være dødelig, i mindre doser kan give hunde slemme forgiftningssymptomer.

Så klokken 24 nytårsnat var champagneglas med bobler udskiftet med vand i plastickopper  på dyrehospitalet i Hårlev, hvor vi av-av kom af med 3000 bobs for en provokeret opkastning til stakkels Clinton.

Tåbeligt . Åndsvagt. Æv. Nu sniger vi os bare hjem og fortæller det ikke til nogen, vel. Den gik ikke….

“Hvor var I henne nytårsaften? ” spurgte flere af naboerne, der traditionen tro var samlet lige præcis uden for vores hus kl. 24, fordi udsigten til fyrværkeri over Karise er særlig god herfra. Ja ja, hvis man ikke kan være andet, kan man da altid være til grin.

Næste nytår bliver med bobler og naboskål, men absolut uden chokolade.