”For fanden – der er aldrig noget, der virker”
Herren til Daltoft har bakset i en time med at samle det nye udstyr. Det bedste af det bedste ud i semiprofessionelt mosteri til tusindvis af gode danske kroner. Den store cylinderformede tingest kværner larmende en, to, tre æbler og går så i stå. Igen og igen.
Krisebarometeret sniger lige så stille op i det røde felt. For rundt omkring på grunden står æbletræerne så bugnede fulde af frugt, at grenene er begyndt at knække under vægten. De første seks flyttekasser står klar. Fyldt til randen med søde rødkindede æbler i forventning om, at maskineriet formår at forvandle frugt til most i en ruf. Og nu virker skidtet ikke.
I den slags situationer viser al erfaring, at Fruen til Daltoft gør klogt i at formulere sig kort og nøgternt.
”Jeg kigger lige i manualen.”
Her må indskydes, at det selvfølgelig ikke er noget billigt kinesisk bras, der er investeret i. Men derimod gedigen italiensk kvalitet. Italienerne er fremragende til at fremstille sko, tøj, tasker og skinker. Så hvorfor ikke et mekanisk mosteri? En djævel hvisker noget med nogle IC4-tog. Den overhører vi lige.
Lad mig se. Måske står der noget brugbart i den engelske oversættelse af Molina Macina Frutta, som instruksen til apparatet hedder. Aha:
“Before starting … (2) check that the sense of rotation of the screw must be that indicated by the arrow.”
Så føler man sig beslægtet med den stakkels spanske tjener Manuel fra tv-serien Halløj på Badehotellet. Hver gang han modtager en instruks fra chefen, måber han og læsper …
”Que??”
Helt ærligt. Hvordan kan en skrue have fornemmelse for rotation? Hvilken pil indikerer denne spirituelle egenskab ved skruen? Og hvad har det med noget at gøre?
Gudskelov er der tegninger i instruksen. Og et billede siger virkelig mere end 1000 ord. Bemærker pludselig skruerne. Hver anden sidder på sned og hver anden hænger ligesom løst. Heureka! Nu skal denne lysende indsigt blot formidles med følelse til ham, der normalt besidder førertrøjen i teknisk snilde her i firmaet.
”Måske skal de der beslag ligesom drejes lidt. Bare et forslag.”
Banden og svovlen slår over i latterbrøl. Endelig kværner kværnen æblerne til pulp. Pulpen kommer i pressen.
Imens nikker Fruen ærbødigt til et længere foredrag om hydraulik og vand og pumper som forårsager, at den gyldne drik omsider fosser ned i spanden.
Danske æbler var længe på retur, fordi ”billige” æbler fra Sydeuropa (læs: elendige arbejdsvilkår for plukkerne) næsten udkonkurrerede de danske æbleplantager.
Men forarbejdet til most er danske æbler et helt anderledes værdsat produkt. Kort sagt: Juice them or loose them.
Så det gør vi. Mosten hældes fra spand på glasflasker, som pasteuriseres. Så holder mosten sig frisk et helt år. En energikrævende proces. Der springer et par sikringer, men pyt.
Hovedsagen er, at vi nu står med et super produkt. Række efter række af lækker most. Og hey, æblemosten er til salg!
