Hallo – hallo. Så lyder katastrofealarmen igen. Opvarmning af havene går hurtigere end hidtil antaget, viser ny rapport i tidskriftet Nature. Havene stiger derfor hurtigere end først frygtet. Selv hvis vi satte totalt stop for menneskabt udledning i morgen, vil oversvømmelser og andre ulykker hærge længe endnu.
Fortvivl ikke. For vi kan hive CO2 ud af luften og stoppe det ned i jorden igen. Hvordan? Gennem massiv omstilling af landbruget. Og her er en tanke, som ikke vinder popularitetskonkurrencer i veganerkredse . Vi har brug for dyrene, altså kødproduktion, for at kunne gøre det effektivt. Forklaring følger.
CO2 skal da jordes
Kulstof hober sig op i jorden, når vi genopbygger mulden med naturnære metoder som regenerativt jordbrug, permakultur, no-dig , skovlandbrug og hvad det ellers hedder alt sammen. Metoder der efterligner naturen, og giver mad til mennesker og dyr. Hvordan det?
Jo, planter suger CO2 ud af luften og forvandler det til biomasse. Nuvel, jo flere og større planterødder, der trænger dybt i jorden, jo mindre CO2 vender tilbage til luften. Derfor skal vi dyrke mange flere træer og buske med store dybe rodsystemer i adskillelige underjordiske etager.
Kedelige kornarter og enårige grøntsager med overfladiske rødder, som vi spiser i dag, kan med held erstattes af flerårige afgrøder. Som ekstra bonus slipper vi for at grave haven og pløje marken.
Fremtidens jordbrug ligner Afrikas savanne
Kort sagt skal vi sætte træer, buske, græs og urter i en skøn blanding på tidligere kornmarker. Visualiser savannen i Afrika. Et af verdens mest produktive økosystemer, hvor tætheden af græssende dyr er stor.
Forestil dig, at buske og træer står i lange åbne rækker, der følger landskabets konturer, med græs og urter mellem rækkerne. Så har du et billede på fremtidens landbrug, der aktivt fjerner CO2 fra atmosfæren – og samtidig leverer både frugt, grønt, foder og kød.
Princippet er ligetil, vi skal bare efterligne naturen. Urter og græs er basisafgrøder i sådan et system. Græs gror afsindigt godt på vores breddegrader. Og allerbedst når det græsses.
Gid vi bare kunne kaste os ned på alle fire i frokostpausen og gnaske løs af græsplænen. Så var alle problemer løst. Desværre kan mennesker ikke fordøje cellulose, som fyldstoffet i græs hedder. Men kaniner kan.
Lækre afgrøder giver lugtfri gødning
Mennesker kan leve af nødder, kastanjer, æbler, bær, jordskokker, gulerødder, krydderurter, solsikkekerner og mere, der dyrkes i sådan et regenerativt system. Alt imens kaninerne gnasker løs af grene, blade, gulerodstoppe og mange andre rester fra fødevareproduktionen.
Udover delikat og sundt kaninkød får vi kaninkugler retur som biprodukt. Finere lugtfri gødning for planter findes ikke og næringsstofferne cykler derudaf i et næsten sluttet kredsløb.
I stedet for kaniner kunne der stå gæs eller geder ovenfor. Pointen er, at nøjsomme små græssende dyr fremmer produktionen af plantebiomasse i komplekse økosystemer.
Græsning øger ny tilvækst af græs og mange andre planter forynges også af et moderat græsningstryk. Gødning fra dyrene speeder næringskredsløbet op. Resultatet bliver større oplagring af CO2 i jorden med dyr end uden dyr. Vi kan ikke undvære dyr i naturnært landbrug.
Bombastiske dogmer
I øjeblikket kører en kampagne fra Simple Feast, der sælger grøntsagskasser, for at bandlyse kød totalt. Antallet af veganere vokser, lader det til.
Undskyld mig, men det er altså misforstået og alt for enkelt, som bombastiske dogmer altid er.
Selvfølgelig skal vi spise mindre kød. Men en smule kød fra regenerative dyrkningssystemer, hvor dyrene lever et frit og godt liv – og hvor dyrene spiller den vigtige rolle for økosystemets processer, som de også gør i naturen.
Ja, sådan noget kød er altså helt i orden med klimaet.
Velbekomme.