Tanker fra en hjemmeslagters debut

Nå, har du så slagtet ænderne? Hver mandag spørger kollegerne interesseret og hver gang lyder svaret … Næste weekend. Nu er der kun en uge til jul og ingen vej udenom. Øksen og knivene slibes.

En smuk dag at dø med lav sol over snedrysset landskab. De tillidsfulde ænder hilser på manden med øksen. Sammen vralter de  intetanende ind til den sidste morgenmad i det gamle hønsehus. Så går lugen til omverden ned. Enhver flugtvej er afskåret for Andy og Anders.

Rolig hjerte. Min puls er vel på niveau med  ‘jegnårdetikke – børnehaven lukker om 5 minutter og DSB har aflyst alle tog” , men ænderne må ikke mærke noget. Langsomt nærmer jeg mig Andy med et beroligende gok-gok-gok, lægger en rystende hånd på hans ryg og skovler ham kvikt op i favnen. Over til øksemanden med dig, ud af døren og chop-chop! Anders får samme tur. Det hele er overstået på mindre end 5 minutter.

Det værste er overstået

Andrea og André ser skævt på mig. Hvor blev de andre ænder mon af? Så pudser de fjer en stund og nupper en omgang mere ved ædetruget.

Med hensyn til ædelse. Nogen mener, at mennesker slet ikke bør spise kød. Eller animalske produkter overhovedet.

“Der er så utrolig meget lidelse i et glas mælk”

Sådan lød det fra buddistmunk og ph.d Matthieu Richard  i Politiken sidste weekend. Det er umoralsk at forvolde andre sansende væsener  lidelse og smerte, når vi ikke behøver at spise kød, mener han.

Meget at forholde sig til i de udtalelser. Jeg vil begrænse mig til udtrykket ‘sansende væsener’?

Kan planter sanse? Planter reagerer på mange påvirkninger. De kan i den grad  reagere på temperatur, kemiske signaler, tyngdekraft, lys – ja sågar berøring for nogle planters vedkommende. Der er planter som kommunikerer med insekter via luftbårne stoffer, feromoner, og tilkalder hjælp, når nogen gnaver i dem. Tænk. Planter kan råbe om hjælp – vi kan bare ikke høre det. Så hvor meget lider en gulerod, der bliver trukket op af jorden. Ingen ved det.

Bottom line. Mennesker er nødt til at slå dyr og /eller planter ihjel for selv at leve. Get over it. Hovedsagen må være, at gøre det så ordentligt som muligt. Når det er sagt, er der unægteligt flere følelser forbundet med at aflive dyr, selvfølgelig fordi vi spejler os i organismer, der ligner os, og med et nervesystem som vores.

Efter den første angst og bæven kom stoltheden og senere stille andagt. Må det aldrig, aldrig nogensinde blive rutine at tage livet af et væsen, jeg har set i øjnene og draget omsorg for igennem flere måneder.

Stille frost er det helt rigtige slagtevejr

Mine fingre ved instinktivt, hvordan et stykke fjerkræ skal plukkes, så dunene danser som nysne i luften. Men der er jo også generationer af bondekoner i slægten før mig. Fuglene skal renses for indvolde. Helst uden at der går hul på tarme, galdeblære og den slags. Gør-det-selv videoerne er atter en gave for nybegynderen og muskelhukommelsen fra studietidens dissektionskurser hjælper også til.

Det gik. Indrømmet , ikke uden skønhedsfejl. Maveskindet revnede lidt – vinger og gump blev måske noget skamklippet .  Så håndværket er ikke helt på plads endnu.  Men døden kom værdigt og smertefrit til Andy og Anders. Heraf stoltheden.

Efter plukning men før rensning

Hvem skal dø – Anders, André eller Andy?

Begrebet ”Kill your darlings” får ny betydning for en nyklækket landmand. Ved daggry hver morgen bliver jeg mødt ved søbredden af mine fire nye venner, moskusænderne Andrea, Anders, André og Andy. Vi følges småsnakkende hele vejen hen til det gamle hønsehus. Lugen ind til morgenmaden går op og de fire skønheder vralter ind på rad og række for straks at tage for sig.

Dandy’en Andy tjekker sit spejlbillede
Anders den årvågne andrik
André med et lille smil om næbbet

Med krogen fuld af korn er det bagefter tid til at tage en slapper under den store thuja, hvor der altid er tørvejr og læ.

Men. Tre kærester er to for mange for lille Andrea. Med forårets komme så vi svært gerne en flok søde ællinger i søen, og dertil er kun en enkelt andrik nødig. Der går frygtelige historier om druknede ænder som følge af alt for mange ivrige friere. Det skal Andrea bestemt ikke udsættes for. Så hvem skal på julebordet i år – og hvem skal være far til sommer?

Den tunge beslutning vil blive truffet i løbet af weekenden, hvor vi får vores debut som hjemmeslagtere. Mere om det i næste indlæg.

 

 

FAKTA: Kønsbestemmelse af halvvoksne moskusænder

  • Hannen har gule kraftige ben og begyndende blodrød maske omkring øjne og over næb
  • Hunnen har lyse, lidt spinklere ben og den røde maske er ikke nær så udviklet

Hjemmelavet pH måling af jord

Kan man selv tjekke jordbundsparametre som pH, tekstur og organisk indhold uden en masse udstyr? Ja, pH kan man faktisk godt sjusse sig frem til ved hjælp af rødkål og lidt husholdningsartikler. De andre målinger vender vi tilbage til en anden gang.

Vores gård Daltoft i Frøsløv, råder pt kun over 2 hektar. Alligevel er her en overflod af forskellige levesteder for dyr og planter.

Lige foran huset er en dybtliggende lille sø, hvor ænderne bor. Søen er omkranset på to sider af en stejl høj, som stammer fra udgravning af søen. Her er desuden en 20 år gammel juletræsplantage, hvor birk, eg og andre løvtræer blander sig nydeligt med granerne. Ved siden af den bette skov ligger en lille mark, hvor der i år blev dyrket hvede. Læhegnet med mange forskellige æblesorter skærmer for vestenvinden og udgør juvelen i vores jordbesiddelser. Et problematisk stykke lavtliggende brakjord er domineret af ukrudt og desværre ret vandlidende, suk, måske har vi traktose? Endelig har vi da også et pænt stort stykke veldrænet jord med ganske almindelig græsplæne.

Mest for sjov, men også som led i design af den helt store haveplan forsøgte jeg at undersøge  pH i disse forskellige jordtyper. Det kan selvfølgelig gøres med indkøbt udstyr, men hvor underholdende er det?

Næ, kogevand fra rødkål er sagen.  Blåviolet i udgangspunktet med en fortryllende evne til at skifte farve ved forskellig pH. Saft af appelsin er surt og bliver blodrødt, mens en lille sjat basisk Ajax gør saften skriggrøn.

Jordprøver (ca 10 gram) fra hvert stykke blev rystet godt op i postevand, tilsat rødkålsvand og farveskiftet sammenholdt med nisseskalaen på billedet. Og sørme om ikke skovjorden er violet og altså lidt sur, pH ca 6-6,5 mens fx græsplænen med en klar blå holder en neutral pH på 7-7,5.

Se det er jo lige efter bogen.

Find opskrift på rødkåls-pHmeter her

 

 

Tips til hønsehold

 

Høns er nemme og skønne dyr, der mirakuløst forvandler haveaffald til æg, kød og kompost.  Dertil kan de blive håndtamme, er såre underholdende og mange kaster sig da også begejstret ud i hønsehold for snart at opgive igen,  fordi almindelige udfordringer dæmper hønseglæden.

Her er spørgsmål og svar, der måske kan hjælpe nye hønseejere med at forebygge vanskeligheder, inden der investeres tusindvis af kroner i dyr og materialer.

En hanekylling med hønniker af racen Plymouth Rock nyder kogt rødkål

Racehøns eller hybridhøns?  Hybridhøns som Isa Warren lægger absurd mange æg, helt op til  350 om året det første år, men bliver slidt op efter et par år og dur ikke til kød. Det er gerne æg af hybridhøns, der ligger i supermarkedernes køledisk. Man kan ikke selv avle videre på hybridhøns med godt resultat, så derfor må der løbende indkøbes og indlemmes nye fugle i flokken.

Racehøns lægger færre æg og holder typisk helt æglægningspause i tre måneder om vinteren. Fordi de hvert år restituerer sig, kan de til gengæld holde længe og lægge æg i op til 8 år. Mange racer er gode at spise og fornøjelige selv at avle videre på.

Fritgående høns eller høns i gård? Fritgående høns finder det meste af føden selv. Et skønt skue i enhver have. Er haven stor og hønsene relativt få, kan flokken fungerer som omvandrende gødnings- og insektdræbermaskiner. Desværre spiser høns andet end ukrudt og snegleæg, og et nyspiret så- eller staudebed kan blive temmelig raseret af en hønseflok på gennemrejse. Går hønsene frit, må man desuden være forberedt på at miste nogle stykker til ræv, mår eller naboens hund ind imellem.

Det er umådeligt svært at lære høns, hvor matriklens grænser går, så det kræver også forstående naboer og gode talegaver at rede trådene ud, når en høne har inviteret sig selv til søndagsfrokost i det grønne next door.

Høns i gård kræver mere pasning, foder, plads og omtanke for at trives.  Indhegnede høns  giver til gengæld den nervøse haveejer ro i sjælen og fred med naboerne.

Hvordan vander og fodrer jeg mine høns?

Høns skal altid have adgang til rent vand. Vandet skal med andre ord skiftes dagligt og vandbeholderne holdes rene. Lidt knust hvidløg i vandet siges at styrke hønsenes immunforsvar. De kan i hvert fald godt lide det. Om vinteren fryser vandet i vandbeholderen af og til. Hold skarpt øje og hav en ekstra vandbeholder i bryggers eller fyrrum, så du eller dine børn let kan bytte rundt på frossen og flydende vand et par gange hver dag, når frosten virkelig klinger.

Fodring: Med ca. 20% grønt affald, 30% grønt afklip fra haven (fx skvalderkål er mums for høns), 30% korn og 20 % foderpiller samt et drys knuste strandskaller er du meget godt kørende. Høns er håndtamme på et øjeblik, hvis du rækker dem lidt rosiner af og til.

Bemærk, at det ifølge ny EU forordning  er forbudt at fodre med grønt affald, der har har været indenfor i et køkken.

 

Hvad med fugleinfluenza, parasitter og rotter?

Plager er der nok af til at ødelægge hønseglæden, men alle kan de  håndteres. Vi flyver hen over et par stykker her.

Fugleinfluenza: Der er ingen vej udenom. Overdæk fra starten en god adskilt del af hønsegården, så du er beredt, når og hvis der igen kommer påbud .

Parasitter: Sørg for at dine høns kan støvbade. Fordelen ved en overdækket gård er, at der altid er et helt tørt område til hønsewellness under taget.  I min erfaring er risikoen for blodmider især stor, når temperaturen når op over 25 C. Her er forebyggelse bedre end helbredelse. Hold hønsehuset rent (fjern synligt møg flere gange ugentligt og mug helt ud hver 14. dag). Se her hvordan du kan forebygge med et økologisk middel i tide, når vejrudsigten lover omslag til den varme side.

Rotter: Hønsegården skal være lukket med net foroven og forneden og hønsenettet gravet ned ca. ½ meter hele vejen rundt. Hvis det er for bøvlet, kan du alternativt prøve at bukke nettet om ved jorden og forlænge det  ca  ½ meter ud fra hegnet. Rotter vil forsøge at grave sig ned under hegnet, hvor forhindringen slutter, men støder så på hønsenettet. Anskaf evt en superkat som vores fantastiske Storemis, der har vist sit værd som rottefænger eller lån  en rottefangende hund af og til.

 

 

Lykkelig for et lig

Sådan ser en skarp rottefænger ud

Bedst som jeg svinger ind igennem vognporten i dag med en stor kurv æbler i favnen, mødes jeg af et helt vidunderligt syn. På de toppede brosten ligger en gave  fra Storemis til mig. Og det er lige hvad jeg ønsker mig.  En meget, meget død rotte. Tak Storemis.

Mus er søde nok, især udenfor, men rotter skal bare dø.

På den tidligere domicil havde vi i en periode rotter. Altså ikke pilende rundt i stuerne ligefrem, men de var der. Vi kunne høre en lille satan gnave under gulvet i køkkenet. Storemis hørte det også, sad tryllebundet og stirrede mod et punkt i gulvet. Halen piskede fra side til side, men han var jo ude af stand til at slå kløerne i skadedyret.

Vi satte fælder op. Vi lagde gift ud, og vi ledte efter det hul kræet jo nødvendigvis måtte skaffe sig adgang til huset igennem.

En morgen vakler jeg søvndrukken ind i badet, da en rottehale falder ned fra loftet i brusekabinen. Første slambert gået i fælden. Yes. Efter nogle måneders ro stiger en ufattelig fæl stank op igennem gulvet, det bliver kun værre. Claus brækker til sidst gulvet op, og med en pølsetang og mange ukvemsord fisker han en halvfordærvet rotte frem. Syg af gift har den selvfølgelig valgt at lægge sig til at dø under gulvet i vores køkken.

Endelig lykkes det kommunens rottefænger i tredie forsøg at outsmarte rotterne.  Bevæbnet med kloakkameraer, list og farvet røg går han systematisk igennem alle sanitetsinstallationer og det viser sig, aha kære Watson, at et kloakrør ender blindt i hulmuren i det gamle hus. I det rør har en gnaver bygget sig en lækker rede foret med rockwool. Omsider fik vi sat prop i og blev rottefri.

Med de erfaringer i bagagen er det aldeles glædesløst, at kunne konstatere, at jorden langs vores container med korn er perforeret i fine lange stiplede linjer af noget det umiskendeligt minder om rottehuller.

Så tak til dig, Storemis, for at have nakket mindst et hadedyr. Din kattemor er stolt og du fortjener også oprejsning. Imorgen ringer jeg til den nye kommune, lad os håbe rottefængeren her på Stevns er lige så snu.

Her har vi fangsten. Og nu er vi rottefri igen

 

 

Vejen til et lækkert logo

 

Logo. Det har vi altså ikke råd til. Kan vi ikke lave noget selv. Æh, og hvad skal vi egentlig  hedde? Og hvordan får man en hjemmeside?

At skifte spor sent i livet er helt vildt. Alt er nyt og friskt igen. En uge føles pludselig som en måned, så overvældende er de mange nye indtryk. Som at rejse til et  fremmed sted. Stevns føles på sæt og vis pludselig så eksotisk som Sumatra.

Noget går tabt. Personlig prestige for eksempel. Før var man vist nogenlunde dygtig, nogenlunde vellønnet  og med rimelig styr på det meste. Nu er man så slået tilbage til start. Ved ingenting om noget som helst. Er bare en glad amatør  med meget lidt forstand på iværksætteri.

Herren være lovet, takket og prist for internettet. Her er hjemmesider og videoer til at forklare alt. Som i alting.  Så med lidt elektronisk støttepædagog  kan “Alt godt fra haven” nu gå i luften med  …. da-da-da…. en  hjemmeside, et logo og et ganske godt  navn.

Vores bryllupsdato er i gemt i det første udkast til logo, det med blomsten. Kan du finde det?

Her er et anderledes forslag til logo. Vi kalder det “Badeand med æble ” – og det er da meget sødt.

Langt om længe fik vi dog den gode ide at spørge en professionel designer til råds, og kan med stolthed præsentere dette flotte og endelige logo fra Linus Design. Det saftige æble vil fremover pryde alle vores produkter, skilte, t-shirts, mails …. og måske skulle man endda overveje at få en tatovering? Hvem sagde midtvejskrise??

Hvis du skriver en kommentar og tilmed gætter vores bryllupsdato deltager du i udlodning af et stks velfærdsjuleand til en værdi af 500,- .

Bemærk at gevinsten først kan inkasseres i 2018. Vi skal jo lissom lige i gang ikke?

Smækre unge chics flytter ind på Daltoft

Faste i kødet og med mere end én lille fjer på. Sådan kan man beskrive de kun 15 uger unge og smækre hønekyllinger af racen Plymouth Rock, der midt i en regnbyge indtog den interimistiske hønsegård gårdejer Claus i al hast fik flikket sammen.

Du kan nok tro, at den gamle hane Hansemand, vi fik med i købet,  strakte hals, skrabede ben  og ville ind til de unge damer. Men han kan tro nej.  Han er nemlig en Orpington – måske blandet med noget andet.

I alle andre af livets forhold hylder og dyrker vi mangfoldighed og flerkulturelle samfund. Meeen lige med hensyn til  vores dyrt indkøbte  chics holder vi benhårdt på racehygiejne og adskillelse af kønnene.

Vores Plymouth  Rock er indkøbt hos Stevns racehøns og skulle være gode all round fjerkræ, der både dur til æg og kød. De skulle være gode kyllingeførere (sikke et ord)  og ikke for flyvske.

Vi får se …

Hjælp, jeg er landmand

 

Så skete det. Vi kan nu kalde os herren og fruen til Daltoft, Frøslev på Stevns.

På plussiden. Fedt at vågne til kirkeklokker og hanegal. Mange æbler er stadig plukbare – og hvilke æbler. Vindruerne i drivhus er modne. Her er smukt. Der kan ikke være to meninger om den sag. Men bevares, døm selv. Fotodokumentation er der nok af her på siden, og mere hvor det kommer fra.

Har vundet verdens sødeste naboer, Bent og Heidi. Trygt at der er hjælp at hente til alt muligt, så som tålmodig oplæring i drift af et såkaldt  to-kammer Stoker brændselsfyr. Sådan en djævel er primær årsag til jævnlig nedbrænding af gamle gårde på disse kanter i øvrigt. Udlån af palleløfter kan også komme på tale, hvis nu vi eventuelt på et tidspunkt skal  til at flytte rundt på noget tungt.

På minussiden. Vi skal i den grad til at flytte rundt på noget tungt. Den kommende køkkenhave og hele  fruens indtægtsgrundlag er lige pt dynget til med murbrokker, udtjente hundehuse, rustne olietønder, brugte bildøre med meget mere.

Hønsemøg lugter altså virkelig , virkelig dårligt. Plænetraktoren virker ikke. Og nå ja, så har vi alt for få tagrender og nedløbsrør, og dem vi har slutter uden videre ståhej ved husets sokkel. Så angsten for råd og skimmel lægger sig klamt om hjertet hver gang regnen pladrer ned ad murene.  Hvad regnen tit gør i november. Til gengæld har vi masser af rotter.

Folk der allerede nu siger … Nå? Kan du så få tiden til at gå?